Griffenfeldsgade 10 - 2200 København N

Klassisk boligudlejningsejendom med god beliggenhed - del af portefølje

  • VALUAREN
  • VALUAREN
  • VALUAREN
  • VALUAREN
  • VALUAREN
  • VALUAREN

Ejendommen har en god og central beliggenhed på Indre Nørrebro i et kvarter med mange specialforretninger, caféer og restauranter. Ejendommen ligger tæt på rekreative områder, offentlig transport m.m.

Ejendommen er opført i 1890 i 6 etager eksklusiv tagetage og kælder. Ejendommen er opført i gule mursten mod gaden med pudset underetage. Mod gården er ejendommens murværk pudset. Vinduerne er 2- og 3-fags vinduer med termoglas. Taget er et københavnertag belagt med skiffereternit og tagpap. Taget er renoveret i år 2000, hvor der samtidig er isat nyt Velux vinduer på 5. sal.
 
Ejendommen indeholder 10 stk. 5-værelseslejligheder på hver 132 kvm samt 2 stk. 4- værelseslejligheder på hver 108 kvm. De 2 lejligheder i tagetagen har hver en tagterrasse.

Der er 2 erhvervslejemål beliggende i kælderplan. Foruden erhvervslejemål indeholder kælderen fyrrum samt opbevaringsrum. Tagetagen er udnyttet til bolig.
      
Opgangen har dørtelefon, og hovedtrappen er af træ belagt med linoleum.

Ejendommen har centralvarme og opvarmes med fjernvarme.

Til ejendommen hører et pænt gårdanlæg med cykelskure, opholdsarealer m.m. Ejendommen indgår i fælles gårdlaug.

Ejendommen er ikke omfattet af reglerne om tilbudspligt til lejerne.

Nærværende ejendom sælges kun i en portefølje med 2 ejendomme indeholdende en erhvervsejendom i Faxe samt en klassisk boligudlejningsejendom på Indre Nørrebro. Se sag Kirketorvet 8-28, 4640 Faxe.

Selskabets ejer ønsker at afhænde ejendomsselskabet med de 2 ejendomme. Ejendommene kan dog også købes samlet uden selskabsoverdragelse.